WeBible

1 - Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:

2 - Om man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?

3 - Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;

4 - dine Ord have oprejst den faldne, og du har styrket de bøjede Knæ;

5 - men nu, det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, og du forfærdes!

6 - Var ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?

7 - Kære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde? eller hvor ere de oprigtige udslettede?

8 - Saa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter:

9 - De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.

10 - Løvens Brøl og den grumme Løves Røst hører op, og de unge Løvers Tænder ere knuste;

11 - Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løvindens Unger adspredes.

12 - Men mig er et Ord tilbragt hemmeligt, og mit Øre fattede en sagte Lyd deraf

13 - i Tanker, fremkaldte ved Syner om Natten, naar dyb Søvn falder paa Folk;

14 - da kom Frygt og Bævelse paa mig og bragte mine Ben til at skælve;

15 - og en Aand gik frem for mit Ansigt; Haarene rejste sig paa mit Legeme;

16 - den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:

17 - Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud? monne en Mand være ren for den, som skabte ham?

18 - Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,

19 - endsige da dem, som bo i Lerhuse, og hvis Grundvold er i Støvet; man kan støde dem smaa før Møl;

20 - fra Morgen og indtil Aften sønderknuses de; uden at der er nogen, som lægger det paa Hjerte, gaa de til Grunde.

21 - Farer ikke deres Herlighed, som var i dem, bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.